fredag den 12. oktober 2012

Positiv psykologi

Positiv psykologi handler om at skabe motivation og livsglæde ved at fokusere på de ting, der giver energi og begejstring. Når man beskæftiger sig med noget, der er spændende og sjovt, er der ingen grænser for, hvor meget man får fra hånden og tiden flyver afsted. Det er en god oplevelse at være igang og det giver en god følelse af både trivsel, velvære, glæde og lykke. Det er bl.a. det, positiv psykologi handler om. 

Ordet psykologi har ofte tendens til at klinge negativt, forstået på den måde, at vi ofte kommer til at tænke på psykiske sygdomme som fx. depression, folk der har det dårligt, er angste, triste, ensomme, nervøse eller andet. 

Med positiv psykologi fokuseres der mere på de situationer, hvor vi har det bedst og bruger os selv optimalt. Det handler ikke kun om at tænke positivet. Der er langt flere faktorer der spiller ind. Det har betydning, hvordan vi fungere i et fællesskab, fx. familie, venskab, arbejdsplads, skole og samfund. Styrker såsom talent, karakter, interesser og værdier, samt hvordan du generelt trives, har også betydning. Her handler det om at kende sig selv og fokusere på, hvordan eventuelle områder kan forbedres. 

Når vi fokusere på områder, der er medvirkende til at skabe trivsel og glæde, vil det vokse og fylde i vores bevidsthed. 

Positiv psykologi har derfor en selvforstærkende effekt. Efterhånden som du forstår, hvad der bringer netop dig i fordybelse, bliver du bedre og bedre til at sætte de gode oplevelser i system. Herved er det muligt at opbygge en metode, hvor du selv sætter hele processen igang og vejen til succes er skabt. 

Til refleksion: Hvornår har du sidst beskæftiget dig med noget der fik tiden til at flyve afsted og hvad var det? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg modtager med glæde din kommentar :)